2016 - MED EGNE ORD

Midt i januar skulle jeg gerne nedkomme med ovenstående titel. Det bliver en paperback på cirka 360 sider samt en e-bog.

Jeg har fået et korrektureksemplar sendt fra Books on Demand, og det var kun nødvendigt med nogle få rettelser.

Når det er sådan, kan man sagtens vente et par uger på sin julegave! Hvor jeg dog glæder mig til januar!

Hvor smukt kan et kranium blive?

Min historiske roman "Det smukke kranie fra Købmagergade" kommer i handlen en gang midt i januar 2017.

Jeg får den lavet på foretagendet Books on Demand, og den kan fås i to udgaver: som traditionel papirbog og som e-bog.

Papirbogen som paperback bliver på ikke mindre end 360 sider og kommer til at koste 149,-

Den kan bestilles hos enhver boghandler og de fleste internetboghandlere samt på http://www.bod.dk/bogshop.html.

Samme sted kan man få e-bogen for kun 99,- I en kort periode vil den blive solgt med intro-rabat for blot 85,-

Senere skal jeg nok meddele den eksakte dato for udgivelsen.

Jeg undersøger også muligheden for at lave en lydbogsudgave, men det ved jeg ikke noget om endnu.

Det er en stor glæde og tilfredsstillelse at være komme så langt i en opslidende proces, som har indbefattet mere eller mindre fornedrende og deprimerende tiggergange til en lang række af de traditionelle forlag.

Er det så bare fordi, det er noget bras? Ja, det kan selv ophavsmanden komme i tvivl om. Dog kan jeg berette, at manuskriptet har fået rigtig mange gode ord med på vejen, inden det endeligt blev hældt ned ad brættet. Nogle citater kan findes i tidligere blogg-indlæg herunder, men her er endnu nogle positive uddrag:

Dette bliver ikke det sidste forskræp inden "udkomsten", men til de utålmodige kan jeg anbefale at læse bogens "introduktion", som man finder her:

Det smukke kranie.

Hvis du i øvrigt synes, at det er et spændende "kranieprojekt", vil jeg være dig taknemmelig, hvis du spreder nyheden og denne adresse til andre interesserede:

På forhånd, tak!

Som regel tager forlagene sig rigtig god tid til at bedømme indsendte manuskripter. Det mest utrolige er en periode "1-6 måneder", men ofte går der op til 2 måneder. Afslag gives så at sige altid uden egentlig begrundelse og uden kommentarer til historien, sproget, strukturen og så videre.

Et enkelt forlag, der havde fået mit manus "Det smukke kranie fra Købmagergade" tilbudt, syntes, at de havde overskredet deres egne tidsgrænser, og som en slags plaster på afslaget fik jeg nogle kommentarer til mit manuskript. Fra den positive ende af kommentarerne vil jeg fremhæve:

I øvrigt begrunder redaktøren først og fremmest sit afslag med romanens fortællerposition(er). Indvendingerne er naturligvis forståelige - forlagsredaktører er selvfølgelig ikke dumme. Når jeg alligevel ikke kan bruge redaktørens kommentarer til at foretage ændringer med, skyldes det mest, at jeg med overlæg har ladet flere fortællere - også en alvidende og kommenterende stemme - afveksle i romanens forskellige afsnit.

Forleden så jeg en af DR´s udsendelser om "Store danske videnskabsmænd", hvor biologen og musikeren Johan Olsen er den gennemgående fortællerstemme. Det slog mig at udsendelsernes tilrettelæggere har brugt præcist de samme fortælleteknikker, som jeg har anvendt i "Det smukke kranie":

1) En alvidende fortæller, der henvender sig direkte til seerne med oplysninger om den historiske virkelighed og hovedpersonens biografi.

2) Interviews med nulevende videnskabsfolk, der fortæller og kommenterer hovedpersonens liv og indsats.

3) Dramatiserede billeder, hvor skuespillere illuderer de historiske personer, steder og begivenheder. Herunder laver Johan Olsen fingerede "interviews" med de afdøde videnskabsmænd, der svarer med ordrette citater fra deres egne skrifter.

Fremragende historisk videnskabsformidling! Se de næste afsnit!

Der bruges så vendinger som -

• "den passer desværre ikke ind i vores udgivelsesprofil for de kommende år" eller

• "Vi har på redaktionen læst og diskuteret dit manuskript, men er desværre blevet enige om at sige nej tak til udgivelse. Da vi modtager mange uopfordrede manuskripter, beklager vi, at vi ikke kan uddybe dette svar yderligere." eller

• "Vi ønsker dig held og lykke med manuskriptets videre færd og takker endnu en gang for din interesse." eller

• "Dit manuskript ”Det smukke kranie fra Købmagergade” er nu læst og vurderet af vores redaktører, men på baggrund af deres vurdering har vi desværre ikke mulighed for at arbejde videre med det." eller

• "Vi beklager, at vi ikke har mulighed for at give en mere udførlig tilbagemelding, men da redaktionen modtager mange manuskripter, har vi ikke den fornødne kapacitet til at gøre dette. Vi sætter dog stor pris på uopfordrede manuskripter og vil gerne sige tak for den interesse, du har vist os, ved at sende dit manuskript til os. Du ønskes held og lykke i dit videre forfatterskab." eller

• "Desværre er det vores redaktørers vurdering, at det simpelthen ville være for svært at få en bog som denne til at gå op økonomisk – et hensyn, der jo desværre altid må være udslagsgivende på et forlag som vores. På den baggrund må vi beklageligvis afslå at påtage os at gå videre med udgivelsen.Med håb om, at det vil lykkes at få bogen udgivet andetsteds." eller

• "Dit manuskript, "Det smukke kranie fra Købmagergade", er desværre ikke blevet godkendt."

• "Tak for din mail. (Vores forlag) er pr. 1. juli 2016 blevet solgt til (andet forlag). Vi har derfor videresendt din mail til (dette), som vil sørge for, at du bliver kontaktet." eller

• "Jeg har lukket forlaget, du må henvende dig til et andet forlag. Med venlig hilsen ..."

Rundetårn og Regensen i Købmagergade

Den kendteste af dem er professor, dr. med. Carl Otto, som i en del år er læge ved Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Desuden er han par excellence Danmarks bannerfører for frenologien - en (pseudo-)videnskab, der hævder at en persons evner og karakter kan aflæses af dens hovedform.

Videnskabeligt er han med andre ord helt galt på den, indtil han i 1825 modtager en ny patient på sin afdeling; en sølle, dødsdømt bondekone. Dette møde vælter hans livsværk og fører til hans dybe samvittighedskrise

Denne anden hovedperson hedder Anne Andersdatter. Hun er fra Lolland og har et skævt forhold til dit og mit og til sandheden. I Højesteret får hun mildnet sin dødsstraf til indsættelse i straffeanstalten på Christianshavn, hvor hun dør på Carl Ottos sygeafdeling.

Romanens hovedvægt ligger på det ulige møde mellem disse to, og de afgørende forandringer, der ved den lejlighed sker i deres liv.

Jeg har foretaget en omfattende og grundig research, som danner grundlaget for person- og miljøtegning samt begivenhedernes relationer. Ikke desto mindre er der tale om et skønlitterært værk, som i spændingsfeltet mellem fakta og fiktion klart hælder til det sidste.

Hovedhistorien er indsvøbt i en enkel rammefortælling.

Hvis du er interesseret i at læse historien og give et feed-back, så send mig en personlig besked, og jeg sender dig manuskriptet i pdf-format.

I mit arbejde med min ny krimi-/spændingsroman er jeg kommet til et afsnit, som nødvendigvis må foregå på et meget fjernt, øde og u-dansk sted. Jeg har valgt at henlægge handlingen (som jeg pt. må holde hemmelig) til den vestafrikanske stat Benin.

Og hvad ved jeg så om det land? Intet, faktisk! Ikke desto mindre er det afgørende vigtigt, at min læser opfatter ikke blot handlingen, men også baggrunden, landskabet, menneskerne, naturen og vejret helt realistisk. Ja, selv om læseren heller ikke har været i Benin, så må der simpelthen være præcist som forfatteren skriver!

Når man skriver om helt fiktive begivenheder og personer, er det en lige-ud-ad-landevejen forfatterfærdighed at skildre dem, så de virker troværdige. Det er straks meget sværere, når man skriver om et virkeligt sted, som er en totalt ubekendt. I "gamle dage" skulle man have været på biblioteket eller have fundet en person, der kendte landet indgående. Men hvor er der dog mange muligheder med internettet! Jeg har været inde på snesevis af hjemmesider med hundreder af fotos og kort fra det lille, afrikanske land. Og jeg er blevet ganske mærkbart klogere på det og dets befolkning og natur.

Så langt, så godt! Men det er jo ikke gjort med de leksikale oplysninger; det hele skal afleveres selvfølgeligt overbevisende (som om det var min "egen" viden) og samtidig nonchalant henkastet. Med andre ord skal jeg ikke bare bruge min fantasi, men også det poker-face, der gør gode, gamle løgnehistorier overbevisende. Hvor langt ligger forfatterens gerning egentlig fra løgnehalsens? Tænk lige over den!

Så kom der desværre endnu et afslag på udgivelsen af min historiske roman "Det smukke kranie fra Købmagergade". Øv, øv og tre gange øv!

Jeg har straks sendt manuskriptet videre til et forlag, som forhåbentlig bedre kan se, at denne historie kan de tjene kassen på. Jeg har tænkt på, at det måske er bedre ikke at fortælle offentligt, hvilket forlag der nu har fået chancen, så det lader jeg være med.

Til gengæld forærer jeg alle besøgende på min hjemmeside en gratis læseprøve på romanen: Gå til Læseprøve, hvor du får introduktionen til bogens historie.

God læselyst

Købmagergade i København i 1800-tallet. Her foregår en del af handlingen i "Det smukke kranie fra Købmagergade".

Jeg er lige blevet opmærksom på et fint tilbud: Nu kan man erhverve min ungdomsroman "Blodhævn" (kan også læses med udbytte af voksne) som e-bog for bare 58 kroner på Libris.dk. Her kan du oven i købet få hele første kapitel som gratis læseprøve, inden du køber.

God læselyst!

Nu er det vistnok den rigtige begyndelse på romanen om Daniel Dreyer, som jeg er kommet i gang med. Skriveriet er gået strygende de første dage, men nu er jeg kommet til et afsnit, hvor en af personerne skal belære en anden - og læseren - om bakteriernes liv. Det er stof, som jeg ikke har haft meget check på selv, men jeg er blevet uhyggeligt meget klogere af at læse en bog med den sjoveste titel, jeg længe har set: Peder Worning har skrevet den: "Der er flere bakterier i et gram lort end der er mennesker i hele verden"! Høj kvalificeret viden fortalt, så selv jeg kan forstå det. Og før jeg har forstået det, kan jeg ikke lade min romanfigur forklare det videre, vel?

Så er der gået mere end en måned, siden jeg gjorde prologen færdig til "Daniel Dreyer" som jeg kalder den. Jeg havde godt nok det meste af romanen liggende som en grovskitse i hovedet, men den skulle gøres meget mere detaljeret, inden jeg kunne komme videre. Og endnu en gang måtte jeg gå i research-mode. Jeg kan ikke lade være med at nævne "bibliotek.dk". Her kan man finde og bestille (næsten) alt, hvad der findes på danske biblioteker inklusive tidsskriftsartikler fra folke- og forskningsbiblioteker. Jeg havde stor, stor glæde af det, mens jeg skrev på "Det smukke kranie fra Købmagergade", og i forbindelse med mit ny projekt har jeg fundet materiale om moderne pirater, MRSA-bakterier og "Dyrenes Befrielsesfront". En ren guldgrube. Lad dig registrere, og du får det ønskede til afhentning på dit lokale bibliotek eller i indbakken i dit mailprogram.

Jeg har også måttet sande at lediggang (og kedsomhed) er roden til al kreativ tænkning. OK, måske ikke altid, men det var under en dødssyg etape i Giro d´Italia, tanken kom til mig, at den prolog, jeg havde skrevet med så stor entusiasme, slet ikke skulle være bogens prolog. Nej, inden den kommer et helt kapitel, som sætter scenen for det, der kommer til at ske senere, også den såkaldte prologs handling.

Det bliver en roman, der er bygget på temaer som landbrugets grådighed, enfoldige, humanistiske idealister, medicinalindustriens svigtende moral og livet i udkantsdanmark.

Så fik jeg mit lille barn "Det smukke kranie fra Købmagergade" retur i hovedet fra forlaget Rosinante.

Det er jo ikke ligefrem noget, der booster ens selvtillid. Seneste gang jeg læste manuskriptet igennem, måtte jeg ellers flere gange sige til mig selv, at det var nu ikke så ringe endda.

Ikke fordi de skriver, at det er dårligt, nej men "det passer ikke ind i vores udgivelsesprogram, som det tegner sig for de kommende år". Hvad det egentlig vil sige, kan jeg ikke gennemskue.

OK, det er klart, at for forlaget handler det mindre om spændende og sjove historier og god litteratur end om, hvad de tror, de kan sælge med overskud.

Man skal ikke lade sig slå ud. Hvem husker ikke historien om produceren, der ikke ville udsende The Beatles´ musik. Og om det forlag, der ikke ville udgive "Da Vinci koden"

Historien om det smukke kranie røg med andre ord straks - og helt elektronisk - afsted til Lindhardt & Ringhof, som lover at melde tilbage så hurtigt som muligt.

Imens fortsætter jeg arbejdet med denne hjemmeside og mit ny manuskript med helten Daniel Dreyer.

Efter blot fire dage har jeg stort set færdigskrevet min prolog til den første roman om Daniel Dreyer. 20 sider. Jeg må sige, at det har været en meget lønnende proces.

Undervejs har jeg måttet researche på emner, jeg vidste ganske lidt om i forvejen. Per har hjulpet med viden og litteratur om skibe og deres indretning (sømænd skal jo helst altid finde deres egne ord for alting). Kims udstrakte viden om britiske biler har jeg også trukket på. Og hans hukommelse om udsigten fra 14. etage fra Rigshospitalet. Og internettet! Hvad skulle man stille op uden alverdens ordbøger, leksika og de mest obskure institutioners hjemmesider. Tænk, at jeg skulle grave mig ned i Frømandskorpsets site! Men resten er heldigvis de rene output fra min fantasi. Herligt at lade den arbejde på kraft. Jeg skal naturligvis holde mig til det realistiske univers, der er krimiens, men ellers er der frit slag.

Karen har læst prologen igennem og virker både glad og overrasket. En herlig førstelæser. Lad hende ikke blive den sidste!

Så blev det dagen, jeg startede på mit nye opus. Arbejdstitlen er min hovedpersons navn Daniel Dreyer. Et godt, mundret bogstavrim, synes jeg. Det skal meget gerne blive til en nutidig spændings-/krimiroman, som mestendels kommer til at foregår i den samme fiktive provinsby, som husede min ungdomsroman Blodhævn fra 1989. Hvis nogen skulle synes, at den ligner min hjemby Holbæk, må det helt og holdent bero på en misforståelse.

Jeg har hovedtrækkene af det samlede plot i hovedet, men går nu i gang med en art prolog, som ikke blot er dramatisk, men også introducerer Daniel for læseren. Det ender med, at han bliver fyret og må starte på en ny og meget anderledes tilværelse i Haubjerg.

Jeg oplever en stor skrivelyst og sidetallet vokser fint. Jeg skriver vel omkring 3-5 sider om dagen.

I dag har jeg været inde på Købmagergade og aflevere manuskriptet til "Det smukke kranie fra Købmagergade". Når man - som jeg har været uden for bogmarkedet i mange år, kan det godt være svært at vælge, hvem der skal have lov til at udgive ens lille barn. At det blev Rosinante skyldes vist mest at den ene af romanens to hovedpersoner i sine sidste, mange år boede på adressen Købmagergade 60, og Rosinante holder til i nummer 62!

Så nu kan jeg bare gå og krydse tommelfingre i de næste uger. Jeg er absolut stolt af mit værk, men er også helt klar over, at forlæggere først og fremmest må tænke kommercielt.

Købmagergade 60

Under den sidste tilretning af manuskriptet tager jeg en tur med min Karen ind til Medicinsk Museion i Bredgade, tre langspyt fra der, hvor jeg blev født. Isnende kold vind og kun mådelig udbytte i forhold til frenologien.

En lille papmachemodel med angivelser af de frenologiske centrer på kraniet. Findes på Medicinsk Museion.

Fra Medicinsk Museion.

Så kom det årlige brev fra Slots- og Kulturstyrelsen, hvor de fortæller mig, at jeg igen i år ikke vil modtage noget.

Altså, grundlæggende er biblioteksafgiften indført som en slags statslig kompensation til os forfattere for det bogsalg, der ikke blev til noget, fordi vores værker kan lånes gratis på landets biblioteker.

I de første år efter udgivelsen af "Blodhævn" modtog jeg derfor en årlig godtgørelse; det der misvisende kaldes biblioteksafgiften; den burde vel retteligt hedde biblioteksgodtgørelsen.

Men i 2002 indførte den såkaldte kulturminister Brian Mikkelsen en såkaldt "bagatelgrænse", som sørgede for, at vi forfattere med for få bøger på bibliotekerne fik eksproprieret vores kompensation. Det skulle man lige have budt landbruget!

Nu skulle man gøre sig fortjent til et vederlag på mindst 2.130 kroner årligt for at få dem udbetalt. Ellers blev disse "bagateller" bare strøget. I det seneste år skulle jeg hvart år have haft 1043,30 kroner udbetalt for statens benyttelse af mine bøger. Hvis jeg regner summen af de bibliotekspenge, jeg ikke har modtaget siden 2002 sammen, viser det sig at den såkaldte kulturminister regner 13.562,90 kroner for en bagatel. Jo, de konservative har altid hyldet "Mathæusprincippet": De som har, skal mere gives!

Så blev manuskriptet til "Det smukke kranie fra Købmagergade" færdigt. Det vil sige, at nu er det ved at være slut med den kreative proces. Nu skal der strammes, rettes til, findes stave-, slag- og kommafejl.

Når jeg selv skal sige det, er det faktisk blevet et velskabt barn. Nu må vi se, hvad der sker.

Carl Ottos livslange interesse for frenologien gjorde, at han skaffede sig en større samling kranier. Mange af disse stammede fra afdøde - i nogle tilfælde henrettede - fanger fra Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn, hvor Otto var chef for sygeafdelingen. Han overlod denne samling til universitet, da han gik på pension i 1865. Gad vide, hvor denne samling er i dag?

Jeg havde af et par gange kontaktet Medicinsk Museion i Bredgade i København, for at høre, hvad de ved. Den venlige chef Ion Meyer måtte melde hus forbi, men henviste mig til professor Niels Lynnerup, som igen sendte mig videre til lektor Poul Duedahl i Ålborg. Det er vist ikke muligt at finde disse "forbryderkranier" mere, og de få man stadig kender til kan ikke henføres til navngivne personer. Tre hjælpsomme mennesker.

I begyndelsen af 1980´erne var jeg aktiv med at skrive tekster til revyer. Jeg blev medlem af den lille, eksklusive "Dansk revyforfatter og -komponistforening", som i dag er vokset meget og hedder "Danske PopulærAutorer". Gennem DPA kan medlemmerne låne boliger i London, Berlin, Provence og Italien. I dette forår har jeg været heldig og fået tildelt en uge i lejligheden i Sutri, omkring 50 kilometer nord for Rom. Selve Sutri er en lille, stille middelalderby med snoede gyder, kirker og torve. I den hyggelige og velindrettede lejlighed med tagterrasse kan man finde ro til at koncentrere sig om sit skriveri. Selv om jeg hverken skriver revytekster eller -melodier nu, men på min roman om "Det smukke kranie fra Købmagergade" er det en fryd at opleve det tidlige italienske forår med blomstrende buske og syngende fugle. Et par udflugter bliver det også til: Et besøg i Villa Borghese og Vatikanets haver i Rom, men mit skriveri får også et par rigtig gode ryk.

Arbejdspladsen i lejligheden i Sutri.

Jeg er simpelthen nødt til at se den bygning og den lokalitet, som i Annes tid indeholdt "Møens Tugthus" og hvorfra hun og en håndfuld medfanger flygtede over til Sjælland en kold vinterdag i 1809. Herefter tog hun til Kalundborg, hvor det lykkedes hende at gemme sig for myndighederne i 14 år.

Denne tur er sammen med bror Kim.

Den statelige gulkalkede bygning i den nordlige udkant af lilleputbyen Stege ligger der stadig. Nu er der privathospital.

Det kolde, grå vand i Stege Bugt er skræmmende selv på en stille vinterdag. Det kan nok sætte en fantasi i gang.

Kongens våben og motto (Gud hjælpe mig) over døren på det tidligere "Møens Tugthus"

En vinterlig udsigt over Stege Bugt med Dronning Alexandrines Bro i baggrunden.

Efter Anne Andersdatter havde været dømt og indsat i Møns Tugthus en gang, kvajer hun sig endnu en gang et par år senere. Og dét så det klodser. Blandt andet stjæler hun en ko - fra sin far! For den ikke så ikke skal blive identificeret, skærer hun dens mærkede ører af! Hun er ikke gjort af det stof, man skaber heltinder af. Det er nok det rædselsfulde og det absurde i dette hændelsesforløb - som fremgår klart af retsakterne - det har gjort det svært for mig at komme videre. Det er faktisk hårdt at skildre, hvordan en (godt nok afdød) person, som man synes at kende godt, dummer sig så groft og med så fatale følger. Gid man dog kunne skrive historien om! Desuden er tankegangen bag hendes udåd så grotesk, at der må fintænkes for at gengive en plausibel tankerække, der fører hende så vidt.

Familiefødselsdage, jul og nytårsfestligheder har naturligvis også taget en del tid og opmærksomhed, men mon ikke det er det stykke handling, jeg skal have beskrevet, som har hæmmet mit skriveri i en hel måned?

Er det det her, man kalder skriveblokering?

Jeg må tvinge mig selv videre.

Så har jeg - ved siden af skriveriet på Daniel Dreyers eventyr - fået lavet denne forfatterhjemmeside klar til at gå online. Kombineret med min nye Facebookside - https://www.facebook.com/forfattermichaelclasen/ - håber jeg at kunne "brande" mit skriveri, som gerne må læses af så mange som muligt. Jeg er pensionist, så jeg skal jo ikke leve af mit skriveri, men jeg skriver jo ikke bare for mig selv.

Jeg håber, at nye og gamle læsere vil besøge disse sider og gerne komme med både ris og ros. Foreløbig er jeg spændt på, om der kommer nogle hits.