Thorkild Hansen: Jens Munk
Et fantastisk velskrevet og yderst spændende værk om en ret ukendt, historisk person.
Jens Munk lever under Christian den Fjerde. Han er uægte barn af en adelsmand og er ugleset af den "ægte" adel.
Han har mange spændende oplevelser i sin ungdom, og endelig opnår han en enestående chance for at vise sit værd. Han får lov til at udruste og lede en ekspedition, der skal finde søvejen nord om Amerika til Kina og Indien.
Jeg skal ikke røbe, hvordan det går, men det er med nød og næppe, at Jens atter kommer hjem. Hvorpå kongen smider ham i fængsel!
Thorkild Hansen er nok mest kendt for sin "Det lykkelige Arabien" og bøgerne om slaverne, men historien om Jens Munk er en sand perle.
Nyd den!
Jens Munks fars adelsskjold
Denne side er senest opdateret 26. 11. 2016