Dansk:
GITTA
TORSDAG 5. OKTOBER
I sygestuens dæmpede lys sad en ældre, gråhåret mand med sin datters hånd i sin. Sådan havde han siddet siden i går aftes. Et par gange var hans øjne gledet i, men hurtigt – ved viljens kraft – åbnede han dem atter.
Klokken halv fire om morgenen udåndede hans 40-årige datter. Stille.
Han hørte, hvordan hendes anstrengte åndedræt blev mere overfladisk for hver vejrtrækning, og efter blot et halvt minut var det ophørt. Det var vist det, man kalder en rolig død.
En moden sygeplejerske kom ilende til og tændte sygestuens skarpe loftlys. Med et rutineret blik tjekkede hun hurtigt monitoren over sengen. Vejrtrækning og hjerteaktivitet var ophørt. Med et tryk på en knap tilkaldte hun assistance, men begyndte straks selv at undersøge patienten.
Den høje, gråhårede mand rejste sig besværet, og uden et ord gik han langsomt gennem stuen, hen ad den nattestille hospitalsgang, ned ad trappen og ud på den mørke parkeringsplads foran sygehuset. På denne tid af døgnet holdt her ganske få biler, og han låste sig ind i sin sorte Range Rover.
På førersædet sad han og stirrede ud i mørket. De første tårer banede sig vej ud af øjenkrogene og gled ned ad hans furede kinder. De banede vejen for selve sammenbruddet.